Staycation eller Kaos - Kampagne for Visit Denmark
Da Corona lagde en sort sky over den danske sommer og satte en stopper for de eksotiske ferieplaner, samlede vi danskerne ved at sætte de privilegier vi har i Danmark, i perspektiv og opfordrede danskerne til at tage ansvar gennem en valgkampagne.
Med en nyfortolkning af Thorvald Staunings valgkampagne fra 1935 “Stauning eller kaos”, minder vi danskerne om de kampe vores forfædre har kæmpet for, at vi i dag har ret til 5 ugers betalt ferie i Danmark.
Kampagnen er strategisk placeret, så den rammer det bredest mulige publikum og er synlig i bybilledet.
De unge fanger vi på instagram, hvor vi aktivt opfordrer dem til at bruge hashtagget #staycationellerkaos og dele deres staycation minde.
Vi har lavet en sticker pack som folk kan bruge kreativt til at sætte sit eget præg på kampagnen.
Alle steder folk møder kampagnen, leder vi dem til vores landingpage, som skaber et rum for fællesskab og inspiration. En side for folket hvor billeder delt med hashtagget #staycationellerkaos automatisk uploades til siden.